Måske er det lige dig, vi mangler i vores fantastiske børnehave!
Børnehuset Blæsenborg søger en pædagog.
Børnehuset Blæsenborg er en del af Ryomgaard Realskole, en selvejende forældrestyret skole med ca. 300 elever fra 0. - 10. klasse samt en børnehave med 50 børn i alderen 3 til 5 år.
Børnehuset Blæsenborg er en meget velfungerende og efterspurgt børnehave. Vores fokus er at skabe rammer for et godt børneliv, der gør børnene robuste og parate til at starte på Ryomgaard Realskole.
Vi søger en initiativrig, engageret og fagligt stærk pædagog, som med engagement og kreativitet vil være med til at udvikle børnemiljøet for institutionens yngste børn.
Som pædagog hos os er du med til at skabe læringsmuligheder for børnene hele dagen. Vi følger barnets spor, så vi kan være med til at understøtte deres udvikling, trivsel, dannelse og læring. Du kan omsætte din høje faglighed til positive læringsmiljøer, hvor børnene kan udvikle sig.
Du er nysgerrig på hverdagens pædagogiske praksis, klar til at inspirere og medudvikle vores børnemiljø og læringsfællesskaber til fordel for børnenes trivsel. Du vægter et positivt, engageret og imødekommende samarbejde med kolleger samt forældre.
VI TILBYDER:
En lille hyggelig børnehave med 50 børn i alderen 3-6 år. Vi samarbejder tæt med Ryomgaard Realskole og benytter os af skolens faglokaler og bus. Vi bor i en hyggelig højtbeliggende villa med en skøn udsigt over Ryomgaard, der udover at ligge naturskønt, også byder på mange andre gode muligheder i nærområdet.
Som vores nye kollega bliver du en del af et kollegafællesskab med et højt fagligt niveau, hvor uddelegering af ansvar og teamsamarbejde er i fokus, og hvor gensidig sparring, faglig fordybelse og handlekraft samt tydelig kommunikation prioriteres højt. Vi er en børnehave, hvor nærværet med børnene bliver prioriteret højt, og hvor der er plads til at boltre sig inden for den overordnede rammesætning. Som ansat er du tæt på beslutningsprocesserne, og her er ikke langt fra tanke til handling. Kompetencer indenfor musik og bevægelse vil være en fordel, men ikke et krav.
Stillingen er på 30 timer med tiltrædelse 1. august.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og kvalifikationer. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest og reference fra tidligere ansættelser.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at besøge børnehaven, er du velkommen til at kontakte børnehaveleder Mette Mygind på tlf. 22577677.
Ansøgningen sendes til mm@ryomreal.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist d. 2.juni 2023. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 24