Rejsebrev - Janus og Jens i Kenya - Kære forældre og elever! klik "se mere" for at læse resten, og se billederne i galleri under Real10

8. oktober 2018

Rejsebrev - Janus og Jens i Kenya
Kære forældre og elever!

Vi har nu tilbragt nogle spændende dage i Karen Blixen Camp ca. 250 km sydvest for Nairobi, Kenya.
Vi har været på safari flere gange og har været endog meget tæt på det lokale dyreliv.
Det har naturligvis været “vildt” spændende, men endnu mere spændende er det for os, at vi har fået knyttet kontakter med den lokale skole, den lokale landsby og en håndfuld nøglepersoner, der vil være uvurderlige i det fremtidige samarbejde. I dag har vi fx talt med den regeringsembedsmand, the Chief, der har ansvaret for lokalområdets udvikling, sikkerhed, miljø og uddannelse, og han støtter 100% op om vores projekt. Han er uden tvivl en vigtig mand at have med på holdet.
Vi glæder os til at se campens kokke- og IT-skole samt deres projekter for de lokale kvinder i dag og det lokale marked i morgen, inden vi vender næsen hjem på torsdag.
Venlig hilsen
Janus og Jens

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Her er dine muligheder:

Skriv en besked

86 39 40 02

ryomreal@ryomreal.dk