Politikker og fokusområder

Friluftsrådets tildeling af Grønt Flag Grøn Skole til Ryomgaard Realskole
Trivsels- og antimobbestrategi

Vi ønsker en skole, hvor alle trives og har mulighed for at deltage i trygge læringsfællesskaber. Elevernes trivsel er en forudsætning for læring og alle skal være glade for og trygge ved at være i skole. Som elev på skolen skal man deltage i skolens fællesskaber og opføre sig med respekt og tolerance trods forskelligheder.

Formålet med denne trivsels- og antimobbestrategi er at sikre et godt læringsmiljø og forebygge mobning, herunder digital mobning. Vi accepterer ikke at mobning finder sted på Ryomgaard Realskole. Vi anser mobning for et fælles problem, som alle på skolen har et ansvar for at forebygge og reagere på. 

Antimobbestrategien skal ses i sammenhæng med skolens værdier og skolens øvrige politikker.

Definitioner:

Trivsel er, når man føler sig tryg, accepteret, værdsat og som en del af et fællesskab, hvor man udfordres til personlig vækst.

Mobning er gentagende udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller flere børn) bliver udstødt af fællesskabet. Mobning handler ikke om problembørn, men problemer i børnefællesskaber.

Mobbelignende situation, hvor det ikke er tydeligt at bestemte elever bliver mobbet, men der er usikkerhed, magtubalance, stejle hierarkier og pres blandt eleverne

Digital mobning dækker over krænkende, nedværdigende eller ekskluderende handlinger, som børn og unge udsættes for gennem sociale medier.

Drillerier er typisk enkeltstående, tilfældige og spontane situationer, i modsætning til mobning, som er en systematisk udstødelse. Drilleri kan også være generende, men i modsætning til mobning fører drillerier ikke til at nogen bliver ekskluderet fra fællesskabet

Konflikter har et positivt udviklingspotentiale, hvor parterne er ligeværdige og kan motiveres til at finde en løsning, i modsætning til mobning, som oftest er personfikseret og fører til ekskludering fra fællesskabet.

Kilde: DCUM

Forebyggelse:

Vi har i det daglige fokus på elevernes trivsel og arbejder forebyggende mod mobning og mobbelignende situationer bl.a. ved at arbejde med nedenstående aktiviteter, som understøtter fællesskabet:

Forebyggende indsatser:

  • Der arbejdes med elevgruppens indbyrdes styrke, samhørighed og positive relationer
  • Løbende fagligt og socialt samarbejde på tværs af klasser
  • Tæt og åben dialog med forældre
  • Fri for Mobberi (børnehaven og dele af indskolingen)
  • Fælles morgensamlinger for alle skolens elever og medarbejdere hver dag
  • Legevenner i pauserne
  • Tæt samarbejde mellem børnehave og skole
  • Tæt samarbejde mellem SFO og skole om trivsel
  • Arbejde med fællesskabende aktiviteter i elevrådet
  • Arbejde med digital mobning i undervisningen
  • Skolens IT-læseplan
  • Skolens mobilpolitik
  • Lejrskoler (2.kl. 4.kl. 6.kl. 8.kl.10.kl.)
  • Samlende traditioner for hele skolen: Skolefest, sommerfest, Bakkeløb
  • Årlig trivselsdag for hele skolen på tværs af årgange
  • Årlig emneuge for hele skolen på tværs af årgange

Vi kommunikerer tydeligt vores forventninger til et trygt og tolerant fællesskab og har et vedholdende fokus på at strukturere undervisningen, så den styrker klassens positive sociale bånd og bidrager til at opbygge og vedligeholde relationer, der giver tryghed og lyst til at samarbejde.

Handleplan:

Hvis mobning alligevel opstår, har ledelsen og medarbejdere i fællesskab ansvaret for at udarbejde en handleplan for, hvordan man kommer videre. Handleplanen skal udarbejdes indenfor 10 dage efter at mobningen er konstateret.

Alle situationer kan ikke løses på samme måde. Lærere og pædagoger vil derfor have forskellige muligheder for, hvordan en given situation skal løses. Kontaktlærerne er tovholdere i processen. Handleplanen skal indeholde følgende punkter: Mål, pædagogiske indsatser, aftaler og evalueringstidspunkt og kan f.eks. indeholde et eller flere følgende indsatsområder:

  • Samtale med de involverede børn
  • Samtale med de involverede børns forældre
  • Orientering af børn og forældre
  • Klassemøde med alle eller dele af klassen
  • Inddragelse af ekstern støtte såsom PPR eller SSP
  • Forældremøde

Mobilpolitik

Klik HER for at læse vores mobilpolitik


Princip for skole-hjem-samarbejde på Ryomgaard Realskole

klik HER for at læse vores principper


Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Her er dine muligheder:

Skriv en besked

86 39 40 02

ryomreal@ryomreal.dk